Husregler​

Et livsvigtigt valg på vej til et stoffrit liv…

Husregler:

Under opholdet på Behandlingscenter Vendsyssel er der nogle regler og retningslinjer, som skal følges. 

Hovedreglerne er:

  • Indtagelse og besiddelse af stemningsændrende midler er ikke tilladt.
  • Voldelig adfærd – fysisk eller psykisk – tolereres ikke.
  • Alle konfronterer hinanden på en pæn og ordentlig måde.
  • Anvisninger fra personale respekteres og følges.
  • Det er tilladt at medbringe hund/husdyr, hvis særlige regler respekteres.
  • Der er mødepligt til alle husets aktiviteter og dagsprogrammet skal følges med mindre andet er aftalt.
  • Hver 4. lørdag er der fællesaktivitet/tur hvor alle deltager. Der er ikke mulighed for udgang denne dag.
  • Alle deltager i planlagte måltider søndag til torsdag – med mindre andet er aftalt i god tid, i forvejen. Herfra er undtaget frokost i weekenderne. (eksempler på planlagte aktiviteter er: sport, fødselsdage, møder etc.)
  • Klienter skal udføre de daglige huspligter, der bliver pålagt. I weekenderne skal morgenmad og efterfølgende, tildelte ansvarsområder være påbegyndt inden kl. 10.
  • Rygning er kun tilladt udenfor. Dette gælder også E-cigaretter.
  • Der er mulighed for at se fortrinsvis nyhedsorienteret TV i stuen indtil 7.30 om morgenen. Yderligere må TV i stuen tændes efter kl. 16.
  • Det er tilladt at medbringe TV, telefon, computer, spillemaskiner etc. Og der er adgang til trådløst internet, i huset.
  • Telefon og computer udleveres efter én uges ophold på BV. Telefoner opbevares på værelserne, i dagsprogrammet. Udenfor dagsprogram er det tilladt at have telefon i lommen, på lydløs. Der skal tages behørigt hensyn til andre i forbindelse med brug af telefonen og vi arbejder med at have en god telefonkultur. Eksempelvis forlades fællesområderne i forbindelse med samtaler og telefon bruges ikke i forbindelse med måltider. Telefon medbringes på ture så aftalte ringe tider kan overholdes. Telefon medbringes dog IKKE på fællesaktiviteten hver 4. lørdag.
  • Overholdes telefon reglerne ikke, inddrages telefonen i én uge. Har man fået sin telefon inddraget og skal ud af huset, må man alliere sig med en anden beboer, der har telefon.
  • Der skal være ro i huset kl. 23.00 i hverdage og 01.00 i weekenden.
  • Ved dagsture på stor udgang skal klienter være tilbage på BV senest kl. 22.00 og i weekenderne kl. 24.00.
  • Efter hjemmeweekend skal klienter være på BV senest søndag kl. 18.00
  • Der er besøgsdag hver søndag fra kl. 13.00 til 17.00.
  • Weekender i ulige uger er reserveret til hjemrejse for de med stor udgang. I de modsatte weekender (lige uger) skal alle blive på BV og der gives som udgangspunkt ikke mulighed for hjemrejse eller overnattende gæster. Der er dog mulighed for almindelige dag/aften ture på stor udgang. Dette undtaget hver 4. lørdag hvor der er fællesaktivitet.

OG HUSK:
  • Vær opmærksomme på store og små regelbrud og hjælp hinanden med at rette ind.
  • Vær opmærksomme på de der isolerer sig og få dem med i fællesskabet igen.
  • Husk, at der er kærlig omsorg og ansvarlig omsorg og begge dele skal praktiseres!

Vollerupvej 66, 9760 Vrå

CVR: 30676459​

Telefon: ​72 19 00 51

Skriv til os​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Nyheder​

Godkendt til alkoholbehandling jf. §141
Vi har nu, igennem to måneder været godkendt til alkoholbehandling!
Læs hele nyheden

​​​Behandlingscenter Vendsyssel

​Vollerupvej 66, 9760 Vrå

CVR: 30676459

Telefon: ​72 19 00 51

Send en e-mail

Behandlingscenter Vendsyssel
Vollerupvej 66
9760 Vrå
CVR: 30676459